Bliv bulletproof på café

Jeg ved ikke, om det bare skyldes de Facebook-grupper og blogs, jeg følger, men i øjeblikket ser jeg bulletproof kaffe alle steder.

Bulletproof coffee

Den her kaffe ligger lige til business-højrebenet, når man tænker på mængden af folk, der fx spiser paleo (2.0) eller dyrker crossfit.

Derfor kom det ikke som den store overraskelse, at caféen i Butcher’s Lab, Staldgade 22, nu smider bulletproof kaffe på menuen fra på mandag.

Friskbrygget øko espresso
Smør (øko og usaltet!)
Kokosolie eller MCT-olie

Pris: 30 kroner.

Det er ikke voldsomt, hvis vi tænker på, at ingredienserne ikke er helt billige. Samtidig er det vel “normal” cafépris for kaffe. Så er spørgsmålet jo, hvor meget fedt og kaffe, de propper i deres version. Om de følger originalopskriften eller er mere fedtede (høhø) med mængderne.

Men nu skal jeg jo ikke sidde her og agere kritisk på forhånd. Jeg planlægger i forvejen at kigge forbi Staldgade 22, og så kan jeg da ligeså godt snuse lidt til deres fedtkaffe i samme omgang. Mens jeg kigger på svedende crossfittere.

I øvrigt har jeg hørt, at Palæo-restauranterne også snart vil servere bulletproof kaffe.

Skal du ind og smage, eller foretrækker du din hjemmebryggede fedtkaffe?

Bloglovin

Lønningsdag = indkøbsdag

Det bedste ved lønningsdag er, at du endelig har råd til at ruinere dig ved køb af alt det, du har luret på halvdelen af sidste måned. På den måde kan du begynde hver eneste spritny måned med at være semi-broke. Klogt.

Men fuck nu det, for der er gode ting på vej:

indkøb collage

1 stk. competition kettlebell, 16 kilo – bestilt som selvhenter hos Competitionkettlebell.dk.

1 liter MCT-olie som forhåbentlig vil gøre min bulletproof kaffe endnu mere ustyrlig. Jeg krydser alt for, at min mave kan håndtere det boost i koncentration. Hyggelige historier fra andre, der satsede på dosis, handler om efterfølgende akut brug for et toilet. Yum.

Jeg blev så begejstret over at have bestilt en ny kettlebell til farmen, at jeg ville fejre det med en rep turkish getup per hånd. Med 16 kilo. Det gik…med højre. Det gik…ikke med venstre.

Så er der godt nok langt op til 24 kilo.